Børn i 3. klasse har mulighed for at få undervisning i kristendomskundskab.Børnene får en invitation i skolen når september nærmer sig.
Hvad laver minikonfirmanderne?
Minikonfirmanderne får undervisning i ting, som vedrører kirken: Hvordan den er indrettet, og hvad de forskellige rum hedder.
Der bliver også talt om, hvad man kan bruge kirken til fx: barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Endvidere bliver der stiftet bekendtskab med Bibelen og flere danske salmer.
Der indtænkes kreative ting, fx at male, lave skuespil og lave figurer af trylledej.