Staby kirke menes at være opført i Valdemarernes tid fra midten af 1100-tallet til midten af 1200-tallet. Staby kirke er berømt for sin apsis.
I kirken findes også et flot smedejernsgitter foran døren til gravkapellet
Kirken er et besøg værd.
Ringkjøbing Museum har udarbejdet en vejledning for besøgende i Staby Kirke
Tekst: Museumsinspektør Jens Aarup Jensen
Fotos: Jørgen Borg,Mikkel Jezequel og Jens Kinkel
Trykt i A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkjøbing
Vejledningen ligger i Staby Kirkes tårnhus. Her kan den købes for 20 kroner.
Et historisk vingesus
I toppen af kirketårnet i Staby, der hvor klokkerne hænger, er der nogle blyantkradserier på en trækasse rundt om den nordlige klokkeåbning. De stammer tydeligvis fra tyske soldater. De har skrevet deres navn, og der er desuden nogle datoer fra efteråret 1944. Der gælder fx Grenader Rentzing, Hörde, Westfalen Grenader Knoke, Marl, Westfalen. Men der er også lidt længere tekster, som for eksempel denne, dateret 14.8.44.
Her har jeg i mange nætter, holdt vagt mens de andre sov.
Et andet sted kan man læse følgende ord i en lidt længere i øvrigt ulæselig tekst.
Det var så skøn en nat.
(Teksterne er selvfølgelig skrevet på tysk og bringes her i min oversættelse) .
En anden har tegnet en flyvemaskine og en tank, og èn har forsøgt at tegne en nøgen kvinde.
Men hvem var disse soldater, og hvad lavede de i Staby Kirketårn? Det har vi spurgt en tysk samtidsforsker om, og gennem arkivstudier via dette link har han fundet et svar til os.
I januar 1943 blev reservedivision 166 fra Westfalen sendt til Danmark med stabshovedkvarter i København. I november 1943 blev den overflyttet til Jylland til sikring af vestkysten fra Nymindegab til Thyborøn. Det fremgår af en redegørelse, at opgaverne var observation af luftrummet, da man dels forventede invasion ( den kom som bekendt i Nordmandiet i juni 44) og dels var overbevist om at engelske flyvere kastede agenter ned over Danmark.
Indskrifternes art tyder i retning af unge mennesker, hvilket passer godt med, at der også i formålet for division 166 står, at "ved siden af overvågningsopgaver er hovedopgaven uddannelse af rekrutterne".
Der synes altså at være tale om rekrutter fra Westfalen, ( de anførte bynavne er nu Dortmund), der ved siden af deres uddannelse også holder vagt i tårnet spc. for at opdage engelske flyvere.
Man ved, der den sidste del af krigen, blev nedkastet mange våben i Vestjylland, så tyskernes vagtsomhed havde sin grund også efter invasionen.
Knud Jacobsen
Nedenstående foto: Heribert Piontkowitz og Inger Pointkowitz har taget vindelstrappen op i Staby Kirkes tårn, og her er de i gang med at nærlæse de tyske inskriptioner i klokkerummet.
Billeder taget af Mikkel Jezequel
Efterårssol over Staby Kirke - taget fra sydøst. Når man kommer fra kirkens parkeringsplads fra øst, er kirkens apsis det første, man får øje på. Apsis kan her ses til højre på billedet. Staby Kirke er berømmet for sin apsis - den runde afslutning i koret - som regnes for at lille hovedværk i den romanske arkitektur i Danmark. Her i Skandinavien kom rundbuestilen i den sidste halvdel af 1000-tallet. I Danmark præger rundbuestilen kirkebyggeriet i to hundrede år og falder sammen med den ældre Middelalder. Størstedelen af de jyske granitkirker formodes opført i Valdemarenes tid fra midten af 1100 - tallet til midten af 1200- tallet. Dette er også gældende for Staby Kirke.
De to glasmosaikker i apsis i østvinduerne. Motiverne er viekors, fugl og lammet med korset.
Sjældne kalkmalerier fra 1545 kom frem i lyset ved en restaurering, som blev foretaget i 1989 - 1990.
Kalkmalerier på nordvæggen er malet med mandshøje figurer. De hellige tre konger kommer for at besøge Jesusbarnet. Den ældste konge Kaspar kommer først ind i huset og har lagt kronen. Derefter kommer Melchior. Baltazar kommer til allersidst og han er i overensstemmelse med traditionen farvet.
Billede taget af Jens Kinkel
Vestpulituret med orgelet i midten - facaden er skåret i renæssancestil, og i felterne er de tolv apostle afbildet. Vestpurtituret har tidligere stået helt fremme i den bredde del af skibet. I 1948 blev den rykket tilbage.
Orgelet har 6 stemmer og er af fabrikant Marcussen og Søn. Orgelets disposition: Blokfløjte 2`, rørfløjte 4`, gedakt 8`,principal 8`,oktav 4`, quintation 16` og mixtur3 fag. Dette er anskaffet i 1942-43 af frivilliges bidrag. Førhen var der et harmonium fra 1924.
Staby kirkes historie
Der findes i hvert fald to forskellige opfattelser af hvornår Staby kirke er bygget. Den jeg skal fortælle her, er formuleret af lærer Rudolf Uhre der i mange år var kirkesanger i Staby kirke og som havde en meget stor historisk interesse og viden.
Svend Estridsen der regerede ca. fra 1050 til 1076 havde en hel masse børn med mange forskellige kvinder. De fem af dem blev konger efter ham. Da søn nr. 3 Oluf kaldet Hunger døde i 1095 opholdt den næste søn Erik (kaldet Ejegod) sig i Italien. Han ilede hjem for at prøve at få opbakning til at blive den næste konge. Vi må forestille os at den sidste del af hans rejse er foregået med båd ned ad Rhinen og langs Vesterhavskysten. På det tidspunkt var Staby en havneby beskyttet mod havet af øer ligesom vi i dag kender det fra Fanø, Manø og Rømø. Det er derfor sandsynligt at han er sejlet til Staby og herfra er søgt mod Viborg for at blive hyldet som konge på tinget der. Der fandtes på det tidspunkt en kongelig militærforlægning på Svendsholm, og Erik kan have opsøgt den for at fornemme stemningen i landet..
Og så er det nærliggende at tro at han har 'lovet Gud' at bygge en kirke der hvor han gik i land.
Det som gør denne historie sandsynlig og ikke bare ren spekulation, er de rustbrune sten i kirkens mur. Det ses tydeligst på nordsiden at disse sten oprindeligt har ligget i lag og dannet bånd i murværket. Det er en dekoration som man ellers ikke ser i danske kirker, men de er meget almindelige i Italien, og Erik kom netop fra Norditalien hvor disse kirker blev bygget på det tidspunkt. Desuden skal apsis, den runde østende, ligne den tilsvarende i domkirken i Pisa (den med det skæve tårn). Også dette peger i retning af Italien. Hvis denne historie er sand, betyder det at Staby kirke er bygget i de første år af 1100 tallet og derfor blandt de aller ældste landsbykirker i Danmark.
I korbuens nordside er der hugget en kongefigur i stenene. Det har været diskuteret hvad han symboliserer. Nogle har ment at det er vikingetidens billede af Den sejrende Kristus. Det tror jeg slet ikke, vikingetiden er også ovre på det her tidspunkt. Uhre har foreslået at det er giveren, altså Erik Ejegod, der er afbilledet da han giver kirken, noget tilsvarende ses i andre kirker, men da med kirken i model som en del af billedet. Jeg har hæftet mig ved at han står med hænderne op til ørerne, og derfor tror jeg den symboliserer kongemagten som overvåger hvad folk siger. Jeg tror nemlig ikke at kirkerne er bygget pga stor fromhed, kristendommen er først ved at få rod i Danmark på det tidspunkt. Men vi ved at kirke og kongemagt arbejdede sammen om at få en stærk central magt i landet. Kirken har så været en manifestation af denne magt.
Knud Jakobsen
Klokkeklang fra Staby Kirke
I Ringkøbing Skjern Dagblad den 30. september 2018 stod skrevet under 'Gamle Dage' 1943 - 75 år siden: Tirsdag den 5. oktober: Organist Rung Keller, der er kender af middelalderlige kirkeklokker i Danmark, har indsamlet et omfattende materiale, som belyser de danske sognes kirkeklokker og deres støbere. Der findes ca. 3100 kirkeklokker i landet, og heraf er de 583 middelalderlige. Blandt de allerældste er klokken i Staby Kirke. Den er støbt af Henrich van Lupke i 1513 og er således 430 år gammel.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I 1977 fik Staby Kirke etableret et klokkespil, som blev blev skænket af Marie Christensen, Nederby, Staby, per Ulfborg. Klokkespillet bestod af 14 klokker, som kom fra Holland. På den største af klokkerne er inskriptionen følgende: " De 14 klokker er støbt i 1977 af Petit & Fritsen i Holland". Fem gange dagligt lyder dette spil i det offentlige rum omkring Staby Kirke. Den automatiske ringning foregår på tidspunkterne: Kl. 9, 12, 15, 18, og 21.
Ved indvielsen stod biskop Dons Christensen, Ribe for Gudstjenesten. Med udgangspunkt i Hostrups sang " Hvad synger du om så højt i det blå" havde han lavet prædiken til dagens anledning.
Organist H. Nyholm, der også var klokkespilssagkyndig spillede på klokkerne før, under og efter Gudstjenesten. Om eftermiddagen var der muliglighed for at se klokkerne i tårnet. Mange havde denne dag ved selvsyn set klokkerne hænge i klokkerummet i Staby Kirke.
Fra indvielsen af det nye klokkespil. Her ses Hans Nyholm, Sognepræst Steffen Qvortrup,
menighedsrådsformand Søren Krogsgaard, Staby og Staby Kirkes organist Herdis Bennedsgaard.
Sognepræst Steffen Qvortrup, Staby læser her inskriptionerne på den største klokke.
De to avisudklip er hentet fra Ringkøbing Amts Dagblad.
I 2002 fik Staby Kirke skænket 4 nye klokker. Denne gang var Ole Lauridsen manden bag denne foræring. Det betyder, at vi i dag har et bredt repertoire at vælge imellem, når salmer og sange bliver sat sammen til et årsprogram. Ovenfor ses to af de flotte klokker. Klokkerne er også lavet i Holland i lighed med de 14 klokker.
Staby Korset
Søndag den 1. december 1996 blev Staby Korset afsløret for offentligheden i Staby Kirke
I 1993 modtog Staby Menighedsråd en pengegave, som skulle bruges til udsmykning af kirken. Egon Brondbjerg var manden bag denne foræring.
Gaven skulle bruges til udsmykning af kirken, og arkitekt Alan Havsteen - Mikkelsen, Ærø blev straks sat på opgaven. Kløverbladsvinduerne bag alteret i apsis var det oplagte udgangspunkt for Alan, så han tegnede et åbent sølvkors med linier i stil med disse vinduer. Han døbte korset: Staby Korset.
Herefter trak sølvsmed Erik Sjødahl, København i arbejdstøjet og udførte korset i hamret sølv.
Korset skulle sluttelig placeres på en fod, og til det kunne Anna Grethe og Ejgil Slot, Staby Kjærgaard bidrage med et stykke moseeg, som er fundet i jorden på deres gård. Moseeg er egetræ, der har ligget i en mose i mange år og har fået farven sortbrun eller næsten helt sort.
Første søndag i advent var alt på plads, og menigheden kunne nu se Staby Korset med sin fulde højde på 73 cm stå på alteret. Ikke nok med det - man kunne se korset i hele dets sammenhæng - i centrum med alterlys på hver side, kløverbladsvinduerne i baggrunden og så de farverige kalkmalerierne under loftet.
Fra venstre: Ingrid Bennedsgaard, Anna Grethe Slot, Knud Anton Hansen og Bodil Jørgensen
I dagene 8. - 10. juni 2007 har Staby Korset været på udstilling på Hotel Nyborg Strand. Menighedsrådenes Fond til Udsmykning af Danske Kirker ( Udsmykningsfonden) stod bag dette initiativ. Udsmykningsfonden havde 50 - års jubilæum på dette tidspunkt, og Staby Menighedsråd blev spurgt om Staby Korset måtte udlånes til dette formål. Udstillingen indgik som tema " Kirken og kunsten" på Landsforeningen af Menighedsrådenes årsmødeprogram.
Runer i Staby Kirke
Oversættelse. ( Først oversat til latin dernæst til dansk ).
Øverste linie : ( Vest for jerndøren) I konge i sognet eller Konge i sognet.
De to nederste linier: ( Øst for jerndøren): Maria: I Marias navn træd ind og vær ren.
Runeindskrift i Lindes Kapel i Staby Kirke
Historieforskernes teori: Staby Kirke er en gammel katolsk kirke - formentlig kaldet "Vor Frue Kirke" eller "Maria Kirken". På kortet over Nørre Staby finder vi Munkhulevej. - Over sønder Staby findes Klostergårdene og Klostervej. Disse vejnavne stammer formentlig tilbage i tiden, hvor Staby Kirke var en katolsk kirke.
Den katolske kirke havde den skik, at når en kvinde havde barslet, skulle der gå 40 dage, inden hun var renset. Først da kunne hun komme i kirken og blive velsignet. Kvindernes plads var i den nordlige side i kirken, og de havde også deres egen indgang også i denne side, hvor der for Staby Kirkes vedkommende er hel frise af kalkmalerier med Maria som gennemgående figur.
Nogenlunde sådan har det formentlig også været i Staby. Der har været en indgang i Staby Kirkes nordlige side, og når kvinden stod foran denne dør, blev hun mødt med runeristningen på venstre side/østlige side: Maria: I Marias navn træd ind og vær ren. På højre side var/er der ristet med runer: I konge i sognet - eller Konge i sognet. Runeforsker Wålins oversættelse. ( Runerne er først oversat til latin, dernæst til dansk.) På denne samtid gik præsten ud for at tage imod kvinden - førte hende ind og gav hende en velsignelse.
Runerne er ristet på kvadresten. Hele Staby Kirke er bygget af flere omgange: Lindes Kapel er en tilbygning, derfor giver det mening med denne placering af runerne. Runerne blev opdaget i 1963 i forbindelse med en gennemgang af kister i kapellet.
Præster i Staby Kirke før og nu
Den østlige præstetavle i tårnhuset i Staby kirke.
Den vestlige præstetavle i tårnhuset i Staby kirke. (klik her for større billede)
Sognestenen i Staby
Det hele startede for 40.000 - 50.000 år siden, da der under den sidste istid (Weichelistiden) i Danmark kom en cirka fem tons stor sten rullende fra Sverige. Den havnede i Torsted per Ulfborg, og her blev den udset engang midt i 1980`erne til at være et godt emne til en sognesten til Staby Sogn.
Rudolf Uhre havde en plan: Han ville rejse en sognesten med tekst, tal og symboler relateret til Staby Sogn - og Kirke. Det skulle være sådan, at enhver person ville kunne i fremtiden finde interessante oplysninger bare ved at "nærlæse" på denne sten. Til dette arbejde kontaktede han stenhuggeren/kunstneren Henrik Voldmester, Husby.
Befrielsesdag 4. maj 1995 - fernisering af stenen
Et tæt samarbejde gav et frugtbart resultat - så godt at man den 4. maj 1995 kunne komme til fernisering øst for Staby Kirke. Først var der gudstjeneste i kirken. Derefter fortalte såvel Rudolf Uhre og Henrik Voldmester om tilblivelsen af deres projekt. Denne befrielsesdag sluttede af med en sammenkomst i Staby Sognegård, hvor de cirka 200 fremmødte sang, drak kaffe og ikke mindst mindedes gamle dage: Befrielsesdagen i Danmark . De mange illustrationer, som der kunne ses på den nye Staby Sognesten, blev også diskuteret livligt. Stenen står stadig øst for Staby Kirke.
Henrik Voldmester med sit værk i Staby.
Hesten
|
|
Udenfor på nordsiden af tårnet findes denne hesterelief. Der er manipuleret lidt ved billedet så man bedre kan se den: der er ridset op med en sort streg. Om den er lavet, da kirken blev bygget, eller der er er en stenhugger, der har hygget sig med at hugge den ud på et ubestemt tidspunkt i historien? --- Vi kan kun gætte. |
 |
Her er hesten taget på en solrig junidag. Sådan ser den ud uden hjælpestreger. Hvis man kommer på Stabyegnen en dag, kan man selv gå på udkik efter denne tilsyneladende vakse og energiske hest. Men døm selv. |
Ikke gemte kalkmalerier
Da kirken gennemgik en omfattende istandsættelse i 1989 - 1990, kom der forskellige kalkmalerier frem i lyset. Nogle kan man se endnu, men der var også nogle, som man måtte kalkes over igen. Her i blandt nedenstående kalkmalerier. De er ikke helt tydelige, så her må man selv forestille sig, hvad der oprindeligt var tænkt, det skulle forestille.
Hvad skete der i ......?
1848: En del af kirkens sydmur omsattes .
1853: Korets nordvindue blev indviet.
1852: Begravelse under gulvet i koret forsynedes med jernrist af hensyn til frisk luft.
1855: Det nuværende vindue isættes i våbenhuset.
1861 - 62: Pallisbjergs pulpiturstol fjernes, og sandsynligvis er vestendens pulpitur ombygget i sin nuværende form. Altertavle, prædikestol og lydhimmel ommales.
1862 - 63: Korets indvendige puds nedhugges og repareres, og østvinduerne i apsis åbnes. Det nuværende knæfald opstilles.
1864: Kirkens sydvendte vinduer forsynes med støbejernsvinduer.
1866: Triumfbuen renses for kalk.
1868: De nuværende stolestader indsættes.
1876: Kakkelovne indsættes, men fornyes i 1888 fordi de oser.
1878: Indgangsdøren fornyes med dobbelt fyldningsdør.
1881: Ulldahl nævner, at døren i tårnrummet er tilmuret. Trappebygning til pulpituropgang er endnu ikke nedrevet. Kapellet har spidsbuet vindue og kamtakgavle.
1893: Kirkestolene ombygges.
1894: Tårndøren mod vest åbnes.
1897 - 99: Altertavlen undergår en hårdhændet restaurering.
1913 - 14: Prædikestolen restaureres.
1910: De romanske kalkmalerier i apsishvælvet fremdrages, og pudsen restaureres.
1949: Kirken istandsættes. Konservator E. Lind aftrækker de bedst bevarede kalkmalerier i apsishvælvet. En jomfu Maria og Josef er nu ophængt på korets nordvæg. I stedet malede Harald Borre den nuværende freske, der også var den troende Kristus i mandorla mellem engle. Glasmosaikkerne i apsisvinduerne er ligeledes af samme kunstner. Altertavlen blev herefter anbragt i tårnrummet.
Kilde: Restuareringsbeskrivelse skrevet af : Arkitekterne Birch & Svenning A/S i december 1987
-------------------------------------
I januar, februar 2014 har der været historiske gudstjenester i Staby - og Madum Kirker.
Se sangarket til anno 55 her.
Se sangarket til anno 1200 her.
Se sangarket anno 1537 her.
Ved det efterfølgende kaffebord, blev gudstjenestepraksis m.m. gennemgået og uddybet yderligere. Der var også plads til snak om løst og fast hen over kaffebordet.
----------------------------------